Dansk Mobil Beton har netop indgået en 2-årig sponsoraftale med Skovbo Golfklub nær Borup på Midtsjælland.
Det naturskønne golfanlæg ligger ved Køge Å og byder på 18 hullers bane (par 72) i afvekslende, udfordrende og veltilgroet område – blandt andet med fredede egetræer fra Chr. IV’s tid.
“Vi er altid åbne overfor lokale initiativer og i Skovbo Golfklub har man siden starten, i 1999 – via et stærkt sammenhold og medlemsengagement – gjort en kæmpe indsats for at skabe en attraktiv golfklub i lokalområdet,” fortæller direktør i Dansk Mobil Beton, Steen Madsen.
Helt konkret betyder sponsoratet, at Dansk Mobil Beton nu er sponsor for banens hul nr. 4. Der er tale om et par 5 hul på mere end 500 m og det er dermed banens længste hul.
Banen er anlagt i forbindelse med fredede arealer ved Køge Å. Derfor byder de også på oplevelser for naturelskere med rådyr, harer, et rigt fugleliv. Det er levende hegn af blandt andet egetræer.
Læs mere om Skovbo Golfklub her.