Vi har INGEN brændstoftillæg tillæg for tilvalg af 4-akslet bil tillæg for beton uden puzzolaner leveringstillæg miljøafgift omfaktureringsgebyr returtillæg tillæg for papir følgeseddel tillæg for 16 mm sten vintertillæg tillæg for transport af slanger og rør tillæg for pumpevask tillæg for opstartspuds tillæg for tilrigning af slanger og rør
at støbe med beton
Det er både sjovt og tilfredsstillende at støbe sine egne projekter i beton. Dog er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan man arbejder med beton, inden du går i gang, hvis projektet skal blive en succes. Når det er sagt, er det faktisk ikke så svært, hvis man har lidt gå-på-mod og hænderne skruet godt på.
Her på siden kan du få en række tips til, hvordan du kommer igang med dit projekt.
Vibreringsfri beton
Når man støber med vibreringsfri beton, er det vigtigt at sikre sig, at samlingerne i formene er tætte og at formene er solidt fastholdt til underlaget. Desuden er det vigtigt, at der ikke afgives løse partikler (flamingo, fnuller og lignende), der vil søge op til overfladen. Dette kan for eksempel ske ved underlag af isoleringsplader, hvor færdsel på pladerne medfører, at ‘fnuller’ og småstykker, brækker af og flyder ovenpå betonen.
Ved støbning direkte på fugtbrydende (kapillarbrydende) underlag, såsom Leca, er det ligeledes vigtigt at benytte et fintmasket Lecanet, fiberdug eller andet støbeunderlag, så de enkelte nødder ikke flyder op i betonen. Ved placering af gulvvarmeslanger i vibreringsfri beton er det vigtigt at fastholde dem til armeringen, idet de ellers bevæger sig op til overfladen af gulvet under støbningen.
Ved udlægning af isolering op imod en kantafgrænsning, såsom et randfundament, skal det sikres, at mellemrummet mellem isolering og kant er tætnet ved hjælp af for eksempel mørtel. Dette gælder også, hvor isoleringen støder op imod gulvafløb og rørgennemføringer og lignende.
Anvendelsen af vibreringsfri beton stiller dermed højere krav til omhyggeligheden ved opstilling af form og forskalling samt etablering af støbeunderlaget end traditionel beton.
Sætmålsbeton
Sætmålsbeton er det man normalt forbinder med traditionel beton.
I modsætning til for eksempel den vibreringsfri beton, skal man ikke i samme omfang være opmærksom på opdrift i underlaget, når man støber med sætmålsbeton. Til gengæld bør man vibrere betonen i forbindelse med udstøbningen for at sikre, at betonen udfylder hele formen og dermed en ordentlig støbning omkring eventuel armering m.v.
Fundamenter
Fundamentets opgave er at føre husets vægt ned til den faste undergrund, så man undgår revner og sætninger i bygningen. Ved placering af huset eller tilbygningen er det fordelagtig at rådføre sig med en landinspektør og den lokale bygningsmyndighed. Byggelinjer, afstande til naboskel, afstande til vejmidte, særlige servitutter, byggeloven, bygningsreglementet med mere, skal overholdes. Det er vigtigt, at du rådfører dig med din kommunes tekniske forvaltning inden du går igang.
Støbning under jord
Når fundamentrenderne er gravet, skal de fyldes med beton.
Her kan du både bruge traditionel beton eller vibreringsfri beton.
Vælger du en traditionel beton, skal du huske at vibrere betonen for at sikre, at betonen udfylder hele formen og dermed en ordentlig støbning omkring armeringen. Den vibreringsfri beton har derimod en konsistens, der betyder, at den kan udstøbes uden brug af mekanisk vibrering. Vibreringsfri beton har desuden nogle gode flydeegenskaber der gør betonen nem at arbejde med, da behovet for flytning og afretning af betonen minimeres.
Afsætning (placering)
Afsætningen sker med båndmål. Gå ud fra skelpælene og mål dig frem til fundamentets hjørner, hvor der slås en pæl (5×5 cm) i jorden. I pælenes top sættes et søm svarende til fundamenthjørnet. Kontrol af, om fundamentet er afsat med rette vinkler, kan udføres ved at måle diagonalerne fra hjørne til hjørne. Når hjørnepælene er afsat, skal der opsættes galger i passende afstand fra hjørnepælene. De må ikke stå i vejen for fundament-gravningen.
Galgerne, der består af 3 stk. tømmer for eksempel (5x10x100 cm), indrammer hjørnerne og skal placeres således, at de ikke rives omkuld under arbejdet.
På lægterne sømmes 2 brædder (2.5×10 cm) i samme vandrette plan som for eksempel det plan, der svarer til oversiden af det kommende fundament. Dette plan kan bedst findes med et nivellerinstrument eller med et vaterpas og en lang lige trælægte og et passende antal støttepunkter undervejs mellem hjørnepunkterne.
Når galgerne er anbragt, anbringes søm i hvert bræt således, at den flugtsnor, der bindes til sømmene, danner fundamentets ydre omrids.
Den synlige sokkel
Den synlige sokkel udføres altid fra et stykke under det færdige terrænniveau og afsluttes typisk 15-20 cm over det færdige terranniveau. Du kan udføre denne del af soklen på følgende måder:
- Du kan påmure 2 skifter Lecablokke på den hærdede og plant afrettede betonoverkant.
- Eller du kan sætte 1 til 2 rækker fundamentblokke i den endnu bløde beton.
- Eller du kan opstille nogle plader eller brædder (forskalling) på begge sider af betonfundamentet, som fyldes med beton og afrettes vandret.
Udgravning
Fundamentet kan nu udgraves. Følg snorene ved den første afstikning med spade og fjern snorene mens du graver. Fundamentet udgraves til frostfri dybde, hvilket typisk vil være 90 cm under terræn og mindst til fast bund. Hvis renden kan stå selv uden risiko for sammenstyrtning, kan man støbe direkte i renden.
Støbning
Vælger du en traditionel beton, skal den vibreres for at sikre, at betonen udfylder hele formen og dermed en ordentlig støbning omkring armeringen. Du kan eventuelt leje en betonvibrator i byggemarkedet eller hos Dansk Mobil Beton.
Vælger du derimod en vibreringsfri beton, kan den støbes uden brug af mekanisk vibrering. Under støbningen fyldes renderne op til lige under terrænhøjde og overfladen rettes af, så den er vandret.
Påmuring af lecablokke
Til boligfundamenter skal der påmures min. 2 skifter lecablokke eller lignende på den afrettede og afhærdede betonstøbning. Brug fabrikantens vejledning for opmuringen. Det er vigtigt, at muren er i lod og at retningen efter den udspændte snor er holdt.
Punktfundamenter
Der graves eller bores et hul på ca. 20 cm i diameter til frostfri dybde. Hullet udstøbes med beton og den synlige del af fundamentet udføres i en lille firkantet forskalling ca. 15×15 cm.
Alternativt kan der anvendes kloakrør som forskalling. Eventuelt stolpebeslag placeres nøjagtigt efter opspændt vandret snor. Alle punktfundamenters overside skal placeres i samme vandrette plan.
Sokkel med fundablokke
Fundablokke opstilles som regel i den bløde beton og vrikkes på plads i betonen. En smule afvigelse fra det vandrette plan betyder ikke så meget, når bare muren er nøjagtig i lod og retningen er holdt. Når blokkene er opstillet og udstøbt, skal der mangle ca. 48 cm i, at blokkens overkant er oppe i sokkelhøjde.
Det som soklen mangler i at være oppe i korrekt højde kan udføres meget nøjagtigt ved at fastspænde et passende bredt bræt på hvert side af blokkene. Brædderne skal sættes med overkanten nøjagtigt i sokkelhøjde og de skal være fuldstændigt vandrette.
Brædderne fastholdes med store skruetvinger. Skruetvingen skal gabe over begge brædder og skrues til, så brædderne sidder helt fast. Herefter fyldes fundablokkene med beton. Med et kort bræt rettes betonen plant af ved at trække det på tværs hen over støbeplankerne.
Sokkel i forskalling
Forskallingen udføres i kraftige brædder (for eksempel 3×10 cm). Start med at spænde snorene på galgerne og placer indersiden af den yderste forskalling langs snorene. Over jorden afstives forskallingen med lodrette brædder pr. ca. 60 cm. Brædderne vender kanten mod renden for at afstive bedst muligt. Denne opstilling udføres som angivet på skitsen nedenfor.
Når denne opstilling er færdig og du har sikret dig, at alt er solidt og fast, renses den hærdede fundamentoverflade omhyggeligt for savsmuld, jord og træstumper med mere. Herefter kan du støbe. Støbningen udføres med almindelig sætmålsbeton eller vibreringsfri beton.
Pas på ikke at hælde betonen for hurtigt i formen, da siderne på formen eller kan trykkes fra hinanden. Overkanten afrettes ved at trække et bræt hen over kanterne. Forskallingen kan normalt fjernes 23 dage efter støbningen, ved vinterstøbning efter 56 dage.
Betongulve
Det vigtigste, inden du går igang med arbejdet, er at du har dannet dig et overblik over, hvilken rækkefølge de enkelte delarbejder skal udføres i. Blandt andet er det vigtigt, at du er klar over, om der eventuelt skal indstøbes rør og installationer i gulvet.
Når du støber et nyt betongulv, bør du altid anvende armeringsnet til armering af gulvet. Hvis du overvejer gulvvarme, skal du bruge net, der har en minimumstykkelse på 6 mm. Du skal ifølge bygningsreglementet sørge for, at gulvet etableres på fast bund. Det vil sige at muld og løs jord skal fjernes under gulvet.
Gulv i boliger
Gulve i bolig udføres af beton i passiv miljøklasse med følgende opbygning:
A. Betonlag
B. Evt. dampspærre/radonspærre (kontakt din isoleringsleverandør for råd om udlægning af dampspærre)
C. Varmeisolering/kapillarbrydende lag (se nedenfor)
For at forhindre fugt i at trænge op i gulvkonstruktionen, skal der udlægges et tykt lag grus under betonlaget som forhindrer opsugning af vand nedefra. Dette lag kaldes det kapillarbrydende lag.
Kapillarbrydende lag kan kombineres med det varmeisolerende lag ved at anvende løse letklinker (f.eks. lecanødder) eller plader af polystyrol. Kontakt eventuelt leverandøren for yderligere information.
For at forhindre fugt og den radioaktive gasart radon i at trænge ind i boligen, skal gulvkonstruktionen udføres lufttæt ifølge bygningsreglementet. Det kan blandt andet gøres ved at indbygge et dampstandsende lag af 0.15 mm polyethylenfolie.
Gulvvarme
Ved konstruktioner med gulvvarme vil det ofte være en god idé at rådføre sig med VVS installatøren eller eventuelt en ingeniør.
Alle varmeslanger skal fastgøres til armeringsnettet med strips eller lignende med en afstand på ca. 40 cm. Fastgøres varmeslangerne ikke ordentligt, er der risiko for, at de løfter sig i den våde beton.
Der skal typisk være et passende dæklag af beton ovenpå slangerne. Kontakt din leverandør af slanger for minimumstykkelse.
Gulv i garager
Garager og udhuse er sjældent opvarmet og kan derfor udføres uden varmeisolering med følgende opbygning:
A. Betonlag
C. Kapillarbrydende lag (se nedenfor)
For at forhindre fugt i at trænge op i gulvkonstruktionen, skal der udlægges et 15 cm tykt lag under betonlaget som forhindrer opsugning af vand nedefra. Dette lag kaldes det kapillarbrydende lag.
Gulve i det fri (terrændæk)
Udføres som et enkelt lag beton.
A. Betonlag
Da gulve i det fri typisk udsættes for meget nedbør, vil man typisk anvende en i aggressiv miljøklasse, der tåler en kontinuerlig påvirkning af vand og eventuelt salt, m.v.
Kældergulve
Krybekældre udføres oftest med et enkelt lag beton kaldet ‘klaplag’. Andre kældergulve udføres ofte med samme opbygning som almindelige boliger (se ovenfor):
A. Betonlag
B. Dampspærre (kontakt din isoleringsleverandør for råd om udlægning af dampspærre)
C. Varmeisolering/kapillarbrydende lag
Udlægning og afretning af vibreringsfri beton
Til udstøbning af vibreringsfri betongulve kan man enten benytte pumpe eller sliske. Ved udstøbning af gulve udlægges betonen på traditionel vis med opbygning af støbefront. Betonen bør placeres på sin blivende plads og flyde/løbe i kortest muligt afstand.
Vibreringsfri beton flyder meget let og kan udstøbes og afrettes uden brug af mekanisk vibrering. Støbehøjden kontrolleres for eksempel ved lasernivellering. Afretningen af den vibreringsfri beton sker med en såkaldt jutter (rør monteret på et skaft), der med små lodrette bevægelser langsomt føres over betonen for at dykke stenene. Ved jutning opnår man typisk en overflade med god planhed, men med en lidt grovere struktur og enkelte stentoppe i overfladen.
For at undgå problemer med indesluttet luft og svækkelse af overfladen er det vigtigt, at man ikke påbegynder jutningen for tidligt. Afhængig af konsistens, temperatur og sammensætning bør der gå ca. 15-20 minutter efter udlægning. Det er desuden vigtigt at undgå at træde unødigt i den afrettede beton, da ‘fodsporet’ eventuelt kan efterlade indesluttet luft, som vil kunne medføre svækkelser i overfladen.
En for tidlig jutning kan ydermere have negativ indflydelse på overfladens planhed og dermed er juttetidspunktet en yderst vigtig parameter for at undgå efterfølgende slibearbejde. Ved en for tidlig jutning kan der opstå en tynd vandfilm mellem jutteren og betonoverfladen, hvilket igen kan medføre punktvise fordybninger i overfladen. En sådan overflade vil efterfølgende kræve et større efterbehandlingsarbejde for at opnå en plan overflade.
Til udstøbning af gulve med sætmålsbeton kan man enten benytte pumpe eller sliske. Betonen udlægges på sin blivende plads, da betonen ikke flyder på samme måde som for eksempel vibreringsfri beton.
Når betonen er lagt, er det vigtigt at der sker en mekanisk vibrering for at sikre at betonen fordeler sig i hele støbeformen og omkring eventuel armering m.v.
Når underlaget er klart, skal det færdige gulvniveau afsættes ved hjælp af kanten på selve støbeformen eller ledere. Som ledere kan anvendes brædder på kant, men ofte anvendes såkaldte betonledere af jern eller plastik.
Vælger man at bruge betonledere til afretningen af betonen, er det en god idé, at sætte dem i en beton, der har en stivere konsistens end den, der skal anvendes til selve gulvet. Lederne anbringes med en indbyrdes afstand svarende til den ønskede arbejdsbredde, som helst ikke skal være mere end 2 m. Husk at afsætte plads til eventuel slidlag og at udføre udsparinger for rørføring, kloak m.v.
Selve afretningen af betonlaget sker med et bræt.
Udlæg ca. 1 m ad gangen i støberetningen. Straks efter en rå afretning udfyldes eventuelle huller og der foretages en finafretning ved at trække afretterbrættet i en zig-zag bevægelse. Efterhånden som støbningen skrider frem, trækkes rør eller lister med frem og sporet i betonen efterfyldes og afrettes.
Udlægning og afretning af sætmålsbeton
Efterbehandling
En afdækning af overfladen kan være nødvendig, for at undgå svindrevner uanset om du har støbt med vibreringsfri eller almindelig sætmålsbeton. Ofte vil det være vanskeligt at afdække store gulvflader hurtigt nok med plast. I sådanne tilfælde kan man i stedet fugte betonen med vand indtil betonen kan betrædes efter ca. 1 døgn, hvorefter der kan afdækkes med plast.
Udtørringsbeskyttelse med forseglingsmiddel
- På dage hvor solen skinner, lufttemperaturen stiger og vinden blæser, øges fordampningen af vand fra nystøbte betonkonstruktioner. Dette er særligt kritisk for betonkonstruktioner med relativt store ubeskyttede overflader som f.eks. gulve. I takt med at vandet fordamper fra den friske beton, øges det kapillære undertryk i poresystemet, hvilket i værste fald kan resultere i dannelsen af plastiske svindrevner. For at modvirke dette fænomen findes der tre mulige løsninger:
- Vådholdelse
- Tildækning med plastdug
- Påføring af et forseglingsmiddel, også kaldet curing
Læs mere om Curing (forseglingsmidlet) i PDF’en:
Miljøklasser
Beton produceres i flere forskellige miljøklasser, afhængig af den påvirkning betonen udsættes for, fra det omkringliggende miljø.
Grundlæggende er der tre forskellige miljøklasser, som du skal forholde dig til, når du støber med beton:
1) passiv | 2) moderat | 3) aggressiv miljøklasse
Dertil kommer ekstra aggressiv miljøklasse, der dog kun anvendes til særlige konstruktioner, hvor påvirkningen fra for eksempel vejr og vind er ekstrem.
Figuren nedenfor er en grafisk illustration af hvilke miljøklasser, der anvendes til forskellige støbeelementer.
