I Køge arbejdes der hårdt på at skabe flere studieboliger. I starten af 2020 skal Campus Køge stå klar med 72 lejligheder til de mange studerende. Ved projekter i denne størrelsesorden, opstår der ofte behov for specialløsninger. Uventede problemer koster både på tid og økonomien – og da byggeriet stødte på problemer med forsegling af installationsskakte, var gode råd dyre.
Kenneth H. Jensen, byggeleder på Campus Køge, fra firmaet Adsbøll Entreprise A/S fortæller, “Vi havde udfordringen med installationsskaktene. Det er de skakte, der indeholder rør til vand og varme. De skulle fyldes ud, men betonen, som vores normale producent leverer, er for tyk til opgaven. Den flød simpelthen ikke ordentligt ud. Alternativet var at blande betonen i hånden og bære den frem og tilbage i spande.”
I betragtning af, at der var tale om op mod 20 tons beton, valgte Kenneth H. Jensen at lede efter en anden løsning.
Byggelederen valgte at kontakte Dansk Mobil Beton A/S, der producerer beton direkte på byggepladsen i deres mobile betonblandere.
“Jeg spurgte Steen Madsen, fra Dansk Mobil Beton A/S, om han kunne justere betonblandingen. så den passede til formålet – og det kunne han,” lyder det fra byggeleder Kenneth H. Jensen.
Det er fordelen
“Det er fordelen ved den måde vi producerer beton på,” forklarer Steen Madsen, administrerende direktør hos Dansk Mobil Beton A/S i Borup.
“Med mobile betonblandere har man bedre kontrol med produktet, samtidig med at du står ude på byggepladsen og kan vurdere lige præcis, hvad det er kunden behøver af volumen og sætmålsvariationer.”
Der kan måske herske bekymring om, hvorvidt beton produceret direkte på brugsstedet altid kan opretholde samme kvalitet, som den beton, der er produceret på en traditionel betonfabrik, men Steen Madsen afviser blankt at der er forskel: “Man behøver ikke bekymre sig om kvaliteten og styrken af betonen bare fordi den ikke bliver produceret på et værft. Vi tager konstant kvalitetsprøver, som vi analyserer i vores laboratorium for at sikre, at vi opretholder den højeste standard og styrke. Kombinationen af at kunne producere på stedet og pumpe det fra samme køretøj er utraditionel, men sparer tid, penge og CO2.”
Normalt får entreprenøren betonen leveret fra værket og på byggepladsen. Det er hvor en stor pumpe, opstillet på pladsen, sprøjter betonen ind i hullerne. Løsningen har dog for mange ulemper.
“For det første hærder beton hurtigt. Man vil derfor være nødsaget til at køre ud med ny beton fra fabrikken hver time. Det er for at holde byggeriet igang hele dagen. Det svarer til, at man kører otte lastbiler frem og tilbage i løbet af arbejdsdagen. Det er absolut ikke miljøvenligt eller energieffektivt,” lyder det fra Steen Madsen, Dansk Mobil Beton A/S.
Lastbilerne kører med mere
Yderligere kan lastbilerne ikke køre med så meget beton ad gangen, for at begrænse spild, så firmaet bliver pålagt en afgift på 1800 kroner, for at køre med lille læs. Det er en afgift, der ofte bliver lagt oven i kundens regning.
“Vi har hos Dansk Mobil Beton A/S biler, som både producerer beton og har en kran med en pumpe, der kan pumpe betonen ind nedefra og hele 9 meter op i højden. Det betyder at vi kan klare opgaven i én arbejdsgang og med én bil, der ikke kører frem og tilbage hele dagen. Det er simpelthen bare en billigere løsning,” fortæller Steen Madsen.
Rent miljømæssigt og økonomisk er det også fornuftigt for samfundet. Det er når man tænker på den reducerede slidtage på det offentlige vejnet.
Byggeleder Kenneth H. Jensen er godt tilfreds: “Det tog omkring halvanden dag at få det ordnet, som vi ellers skulle have gjort manuelt.”
Mobilbeton er ikke en løsning, der er særlig kendt og udbredt i Danmark. Det er selvom man har taget produktionsformen til sig i andre landre, såsom USA. Faktisk er Dansk Mobil Beton A/S den eneste leverandør af mobilbeton i Danmark. Med verdens øjne rettet mod spild, ressourceforbrug og CO2-udledning. Så bliver det mere og mere relevant at se på de ‘små skridt’ mod innovative og grønne løsninger i byggeindustrien.